Om Alle Tiders Køkken

Mad med omtanke

I Alle Tiders Køkken får du ikke bare mad. Du får mad frembragt ud fra vores stærke principper om sundhed, velvære, miljø, kvalitet og fødevaresikkerhed – og til alle tider kreativitet. Med andre ord får du mad med omtanke, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Karen Sørensen er den engagerede iværksætter af Alle Tiders Køkken, som hun startede i 2003 med hele rygsækken fuld af erfaring for kantinedrift og frokostordninger.

Sundhed

Som leverandører af mad til din frokostordning føler vi et stort ansvar for din sundhed og dit velvære. Det du spiser i løbet af din arbejdsdag, skal give dig sund energi hele dagen. Derfor tilbereder vi maden ud fra disse principper om sundhed:

  • Alt tilbereder vi fra bunden, og undgår på den måde en del forarbejdede fødevarer med unødvendige tilsætningsstoffer.
  • Vi tilbyder varieret kost, så der altid er et udvalg af friske grøntsager, fisk, groft brød og kød.
  • Vi sparer på fedt og sukker og steger for eksempel uden brug af unødvendigt fedtstof.
  • Vi gør det sunde valg muligt

Vi holder os løbende opdateret på den nyeste viden om sund kost, og kommer gerne ud i virksomheden og deler den viden med jer.

Velvære

Vi ved det giver velvære, at smage noget rigtig lækkert – når spændende smagsnuancer spiller sammen i perfekt harmoni. Derfor kæler vi for retterne så smag og sammensætning går op i en højere enhed med variation i både råvarer og smagsindtryk – for alle tiders velvære.

Kvalitet

For os er kvalitet lig med respekt. Respekt for de råvarer og ressourcer , vi arbejder med, respekt for medarbejderne i vores køkkenteams og respekt for dig. Vi stiller høje krav til kvalitet af de råvarer, vi bruger og vælger derfor vores leverandører med omhu. Vi har desuden udvalgt et team af dygtige, engagerede og energiske medarbejdere, der alle arbejder for at du får alle t iders frokost! Det er i køkkenerne og i teamet at vores stærke principper om kvalitet, sundhed og kreativitet mødes.

Miljø

Vi bærer alle et ansvar for et sundt og godt miljø, både lokalt og globalt. Alle Tiders Køkken tager det ansvar alvorligt og gør vores for at sikre bæredygtighed og reduktion af CO2-udledningen. Konkret har vi valgt at minimere brugen af friske varer fra fjerne lande. I stedet bruger vi helst lokale råvarer og sæsonens frugt og grønt.

Miljø er også arbejdsmiljø, og Alle Tiders Køkken arbejder hver dag for, at vores sunde velsmagende frokost bliver omdrejningspunkt for en god arbejdsdag for dig. Kantinen skal være et sted, hvor man glæder sig til at komme hen – for at se hvad køkkenet har fundet på i dag. Et åndehul hvor man møder kolleger, er sociale og kan slappe af i en halv times tid. For at sikre at den mad, vi leverer, lever op til jeres forventninger , kommer vi af og til ud i kantinen under frokosten og tager en snak med dig og dine kolleger.

Kreativitet

Alle har brug for variation. I Alle Tiders Køkken er hele teamet en del af den kreative proces, der sikrer dig en varieret frokost. Nye idéer kommer til hele tiden, også fra dig og dine kolleger, og det fører til nye retter og nye sammensætninger. Køkkenet kan også finde på at overraske med emnedage og spændende temaer.